Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Biografi af den engelske skuespiller Kika Markham om livet med hendes skuespillermand Corin Redgrave. For voksne med interesse for de to skuespillere og parforhold

Beskrivelse

Første del af bogen beskriver forfatterens barndom, og at hun har kendt sin mand, fra hun var en lille pige. Hun beretter desuden om ungdomskærester, sin politiske vækkelse og tiden i The Workers' Revolutionary Party (WRP), kampen mod Thatcher, arbejdsløshed og racisme og forskellige roller igennem sin karriere. Anden del omhandler tiden efter, at Corin er blevet dødeligt syg og består primært af dagbogsoptegnelser. Forfatteren skriver bogen, da hendes mand fire år efter et hjerteanfald indrømmer, at han ikke kan huske deres liv sammen. Udover dagbogsoptegnelser indgår små historier parret har skrevet, breve samt billeder

Vurdering

Bogen er for dedikerede fans af de to skuepillere, da den virker ret indforstået for dem, der ikke er inde i miljøet, og indeholder en del namedropping. De to skuespillere har både fagprofessionelt og politisk haft et spændende liv, og bogen er en sand kærlighedserklæring til Corin. Der er nogle fejl i bogen, fx side 64: "når han arbejdede med medlemmer medlemmer af sin."

Andre bøger om samme emne

I Farvel til min elskede bruger en forfatter også dagsbogsoptegnelser til at berette om sin mands død. Ældre mennesker beskriver blandt andet deres ægtefælles sygdom i Ældre om ensomhed