Lektørudtalelse
Kort om bogen
Der er krig på Jorden. Onde rumvæsner er kommet for at suge al energi ud af Jorden. Isa og Ozzy er venner, og sammen med det gode rumvæsen Dr. Sapien kæmper de for at redde Jorden. For 8-10-årige
Beskrivelse
"På åbent hav" og "Vinter og varme" er to bøger i rumserien "Klodens Krigere". I "På åbent hav" har den onde mutant Wenox forgiftet havene. Isa og Ozzy finder ud af det, fordi deres gode ven Dr. Sapien bliver meget syg efter en svømmetur. Sammen flyver de ud til Wenox' base, hvor de skal prøve at stoppe forgiftningen samt finde en kur til Dr. Sapien. I "Vinter og varme" har den onde Dr. Toxin sluppet to kæmpe monstre fri. De hærger byen og gør den varm som lava og kold som is. Igen må "Klodens Krigere" Isa og Ozzy i gang med at redde verden. Sammen vil de lokke de to monstre i en fælde, så de ikke kan ødelægge Jorden. Bøgerne har lix 13
Vurdering
Det er to helt klassisk opbyggede science fiction-historier, hvor de gode kæmper mod de onde og dumme rumvæsner. Bøgerne har farverige illustrationer, som understøtter både stemning og handling i bøgerne
Andre bøger om samme emne
Det er oplagt at læse de to første i serien, fx Slim fra Jordens indre. En anden god science fiction-serie er "Helios-ekspeditionen", fx Helios-ekspeditionen - frostplaneten