Lektørudtalelse

Forfatter: Michelé Askja K Hvarregaard

Kort om bogen

Første del af dramaet om doktor Heinrich Faust, manden, som mestrer alle moderne videnskaber, men som stadig føler sig lige lidt klog på verden. For alle, der kan lide klassisk litteratur

Beskrivelse

270 år efter Johann Wolfgang von Goethes fødsel er hans hovedværk "Faust", et af verdenslitteraturens absolutte hovedværker, stadig genstand for nye nyoversættelser og fortolkninger. Det bygger på en gammel tysk folkebog om den berømte videnskabsmand Faust, som mange andre forfattere har givet deres fortolkning af. Goethes drama kan ses som et forsøg på en genforening af tro og viden gennem Fausts frelse og forening med sin kærlighed efter døden. Faust er hos Goethe på alle måder et oplyst menneske, der mestrer de moderne videnskaber. Lige lidt hjælper det ham dog i hans eksistentialistiske depression, der kun kan opløses i kærlighed med Djævelens hjælp

Vurdering

Smuk nyoversættelse, både sprogligt og visuelt. Lige fra den helt gamle historie om Faust (kaldet folkebogen) til de nyere af fx Thomas Mann og Goethe, har historien været populær. Og vi kan stadig lære af Faust. Faust er nemlig alle tiders antiautoritative Spørgejørgen, der udstiller autoriteters urimeligheder, gennem sin fortabelse, frelse og frigørelse

Andre bøger om samme emne

Andre fortolkninger som Doktor Faustus af Thomas Mann og Faust af Erwin Neutzsky-Wulff kan anbefales