Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Pejtersen

Kort om bogen

Truck vil gerne være berømt, men det er svært, når man ikke kan finde ud af at køre med turbo. Truck øver og øver - vil det mon lykkes? Læs bogen og find ud af det. For 8-10-årige

Beskrivelse

Tre bøger i serien "Den lille truck". Truck bor med sin mor og far i Truckby. Han drikker benzin til morgenmad, går i skole sammen med de andre trucks, og har en lærer, der hedder Hr Dyt. Hans bedste ven er Max. Teksten er delt ind i kapitler med hver sin overskrift, og der er illustrationer i farver på nogle af opslagene

Vurdering

Tre hyggelige historier om skole, familie, venner, og det med at ville være sej og bryde regler. Alt dette pakket ind i et truck-univers, hvor der drikkes olie-shake med pisket motorfedt på Café Olie, udstødes sort røg, hvis man er vred, og hvor hele byen samles på stadion fredag aften, når Trucks far laver sit store monstertruckshow

Andre bøger om samme emne

En anden serie om familie og trucks er fx Troels' trucker-far i serien "Truck Troels". Hvis man har lyst til at læse en fagbog om trucks, kan man fx læse Truck som er i serien "Fagfilur"