Lektørudtalelse
Kort om bogen
Store mytiske fortællinger fra det værste år at leve i - året 536. For alle voksne læsere, der kan lide at læse gotisk og fantastisk litteratur
Beskrivelse
Fortællingerne foregår flere forskellige steder. En foregår fx i Norden, en anden i det Østromerske rige og en tredje i Kina. År 536 er året, hvor antikkens endelige kollaps finder sted og kirkens magtovertag bliver total, samt tiden umiddelbart før Islam træder frem
Vurdering
Forfatter Arne Herløv Petersen bevæger sig i genren fantastisk litteratur med træk fra den gotiske tradition - et fængende mix, som sammen med hans fortælleevner, giver et både intelligent og spændende værk. Året 536 er af en historiker benævnt som det værste år at leve i i verdenshistorien - at vælge dén scene for sine fortællinger giver ekstra spænding og pondus til en i forvejen god bog
Andre bøger om samme emne
"536" minder om Den begravede kæmpe af Kazuo Ishiguro, som forlaget selv nævner. Ellers kan Edgar Allan Poes Udvalgte fortællinger og E.T.A. Hoffmans Fortællinger. [Bind] 1 og Fortællinger. [Bind] 2 anbefales