Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Forfatteren genfortæller 7 klassiske eventyr og gendigter dem i moderne udgaver. For dem, der kan lide nye versioner af kendte eventyr. Fra 12 år

Beskrivelse

Forfatteren giver sin egen version af 7 klassiske eventyr: Askepot, Den grimme ælling, Rødhætte, Kejserens nye klæder, Tornerose, Hans og Grete og Snehvide. Alle historierne kommer i to versioner. Først får vi forfatterens egen version, hvor handlingen ofte er sat i en moderne kulisse og med en ny illustration som indledning. Her møder vi blandt andet den stakkels Askepou som er au pair fra Filippinerne, Rødhætte som er sosu-assistent med farvet hår og Snehvide hvis hår er affarvet, og som går mere op i sine følgere på nettet og at være lækker, end egentlig selv at have noget indhold. Disse historier er illustreret af moderne kunstnere som Anna Jacobina Jacobsen, Joakim Drescher og Cato Thau Jensen. Derefter kommer den klassiske version med en tilsvarende illustration af Svend Otto S, Philip G. Johann og R. Leinweber

Vurdering

Det er et par sjove, skæve og tankevækkende drejninger på de klassiske eventyr, vi alle kender så godt. Kim Fupzs vinkel på ting er altid interessant, og hans tilgang til velkendte eventyr skuffer ikke

Andre bøger om samme emne

For dem, der kan lide genfortællinger af eventyr som i Grimm, De syv dværge og Grimmere end Grimm