Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Isabel, Mira, Elias og Simon går i 9. klasse. En tid med fester, sprut, kærlighed, pjat og ballade. Men samtidig også en tid med irriterende forældre og forskellige problemer. Men heldigvis har de hinanden. Hvis de bare kan træffe de rigtige valg. Letlæst roman på lix 17, for 13-15-årige

Beskrivelse

Bogen kredser om 4 hjerter, personerne Isabel, Mira, Elias og Simon, som går i skole sammen og kæmper med hver deres problemer med den første kærlighed, og problemer på hjemmefronten. Fortællingen fortælles af alle fire personer. Fire fortællinger som vikler sig mere og mere ind i hinanden. En masse dilemmaer, som samlet kan blive til et endnu større dilemma

Vurdering

Det er en yderst velskrevet, letlæst ungdomsroman, som fanger læserens interesse allerede på den første side og holder interessen fanget gennem resten af bogen. En letlæst bog på mere end 200 sider, som er overkommelig og en god læseoplevelse for unge med læsevanskeligheder

Andre bøger om samme emne

Har man lyst til at læse andre lette romaner, kan man vælge en af de andre bøger i den nye letlæste serie "Fixlix". Det kunne være titlen Snestormen. Eller man kan give sig i kast med krimien Klipper, kys og kokain