Lektørudtalelse

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om bogen

Vil du gerne vide hvorfor skurke opfører sig som skurke? Til læsere af akademiske værker, som ikke har tid til at gå i krig med 600 sider skrevet i et nørklet sprog, har vi her en perfekt udgivelse. Begrebet "skurke" koges ned til 60 sider og serveres gennem fremragende formidling. Kan også anbefales til gymnasieelever

Beskrivelse

På 60 sider belyser Jens Kjeldgaard-Christiansen, fra flere forskellige vinkler, hvad en skurk er. Det primære fokus er de fiktive skurke, men der drages paralleller til virkeligheden. Kapitlerne har titler som "Ondskabens yderside" og "Den mørke sides kraft". "Skurke" er en del af serien "Tænkepauser" fra Aarhus Universitetsforlag, hvor aktuelle emner formidles på 60 sider. Så at sige en tænkepause i vores travle hverdag, hvor man får mulighed for at fordybe sig i store emner uden at skulle læse mange sider. "Skurke" er nummer 65 i serien

Vurdering

Bogen er velskrevet og meget underholdende, formen er indbydende, den essayistiske stil hvor man fornemmer stor akademisk tyngde. Skarpt formidlet og tankevækkende udgivelse, som egner sig perfekt til bussen eller som intelligent "toiletlæsning", og den er et godt bindeled mellem den akademiske og den "virkelige" verden. Bogen er trykt på lækkert papir

Andre bøger om samme emne

Ligner de 64 andre tænkepauser. I serien er fx Monstre og Fjendskab der supplerer begrebet skurk ganske godt