Lektørudtalelse
Kort om bogen
Der skal flere kvinder ind i IT-branchen. Det er bogens hovedpointe, og gennem en præsentation af historiske rollemodeller og en kort introduktion til kodning forsøger forfatteren at tale til såvel unge kvinder som dem, der skal vejlede dem
Beskrivelse
Samfundsudviklingen er i høj grad præget af den teknologiske udvikling, så det er uhyre vigtigt dels at udnytte hele talentmassen, dels at sikre at udviklingen ikke udelukkende er præget af et maskulint perspektiv. Flere kvinder bag skærmen og til kodetasterne er hovedpointen, og forfatteren benytter to greb. Det første er fortællingen om de mange kvinder, der rent faktisk har været banebrydende pionerer i den forskning, som vi bygger på i dag. De præsenteres som gode rollemodeller i en tid, hvor pigernes søgning til IT-uddannelserne atter er dalende. Det starter i barndommen, hvor det som oftest er drengene, der sidder i computerrummet. Det andet greb er den ultrakorte pædagogiske indføring i, hvad kodning går ud på
Vurdering
Der er en pudsig blanding af historisk rids af betydende kvinder i branchen og en faktuel intro til selve materien, nemlig kodning. Med det er tænkt som to vigtige faktorer, når man skal vende udviklingen. Jagten på rollemodeller og viden om emnet. Engageret og velskrevet debatindlæg, som man kan håbe når frem til forældre, lærere, uddannelsesvejledere og i sidste ende - de unge piger selv
Andre bøger om samme emne
En blanding af Lykkelig i Nørdland fra 2009 og den for længst kasserede Kvinde - kend din computer fra 1984