Lektørudtalelse
Kort om bogen
Korte noveller om forskellige flypassagerers rejser og de tanker, de gør sig undervejs. Anbefales til læsere af korte historier, som er lette at forholde sig til
Beskrivelse
13 korte noveller om flypassagerer som er på vej mod eller væk fra noget. I en novelle lider en stewardesse af flyskræk. I en anden er en mand på vej til koncert i London og kommer i tanke om at han har glemt billetten derhjemme, og i en tredje handler det om en mand, som håber på at hans nyfundne kærlighed vil møde op og hente ham i lufthavnen. Stemningen i historierne er præget af enten forventning eller nervøsitet over at være på vej. Fælles for dem er, at der er en lille overraskende drejning i historiernes udvikling. Peter Hindsgaul har tidligere udgivet to letlæsningsbøger
Vurdering
Novellerne er ganske korte og hurtigt læst. Sproget er enkelt og det litterære niveau på det jævne. Historierne er lettilgængelige, så alle kan være med. Derfor vil bogen kunne anbefales til unge og voksne, som søger letlæsningsbøger
Andre bøger om samme emne
Emnemæssigt findes hverken novellesamlinger eller romaner om det at være på flyrejse. I en anden boldgade; sande, humoristiske historier om flyrejser Beklager, vi ramte ikke landingsbanen