Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Sophie Thalbitzers rejsebeskrivelse fra en rejse fra København til Berlin i 1810. Bogen kan læses af alle med interesse for ældre rejsebeskrivelser og det finere borgerskab først i 1800-tallet

Beskrivelse

I 1810 rejser Sophie Thalbitzer med sin mand og deres 9-årige søn på en kombineret fornøjelses- og forretningsrejse til Berlin. Under hele turen skriver hun dagbog. Originalen er bortkommet, men indeværende bog er en afskrift af en tidligere afskrift. Med humor beskriver Sophie landskabet og de byer, som familien langsomt begiver sig igennem i deres hestevogn. Der er levende beskrivelser af livet i byerne, herunder steder at indlogere sig, markeder og gæstfrihed af varierende karakter. Hun fortæller om de mange forskellige mennesker, de møder på deres vej, ligesom der berettes om møderne med den savnede familie, teatreture og andre selskabeligheder

Vurdering

En minutiøs gennemgang af en lang rejse i en tid, hvor afstande havde langt større betydning og bragte større udfordringer med sig end i dag. Der er fine beretninger om landskabet, familiesammenkomsterne og mødet med mennesker gennem rejsen. Der er en tydelig fornemmelse af at dagbogen er skrevet i en dramatisk tid i Europa under Napoleonskrigene

Andre bøger om samme emne

Sophie Thalbitzer er mest kendt for at have skrevet "Grandmamas Bekiendelser" under kraftig inspiration af Rousseaus Bekendelser. Bind 1