Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Letlæst fagbog for børn mellem 7 og 9 år om grise. Bogen kan læses af lyst eller anvendes i grundskolen til emneopgaver og faglige læsekurser

Beskrivelse

Denne fagbog fortæller om grise. Hvad er det for et dyr, og hvad bruger vi det til? I alt er der 6 kapitler af to sider. Derudover er der også et stikordsregister samt forslag til yderligere læsning, og afslutningsvis også to sider fakta om grise. Det hele krydres med billeder af grise både på friland og i stald samt af cirkusgrise og kælegrise. På forlagets hjemmeside kan der frit hentes elevaktiviteter til undervisningsbrug. Bogen er en del af serien "Fakta. Mini" og har et lix på 11

Vurdering

Det er en sød bog om grise med mange nuttede billeder. En bog, som vil være et hit blandt dyreglade børn

Andre bøger om samme emne

Du kan læse mere om grise og kød fra grise i titler som Grisen og den lidt sværere Kød. Er du glad for grise, vil du også kunne lide bogen Vildsvin