Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

USA og Danmark har altid stået tæt sammen, men med præsident Trump er der kommet nye boller på suppen, og Danmark skal bidrage og betale, hvis de vil være med i det gode selskab. Til interesserede i amerikansk politik

Beskrivelse

Efter Donald Trump er kommet til magten i USA er der kommet sprækker i forholdet mellem Danmark og USA. Trump går ind for "America first", og man er kun venner, så længe man danser efter Trumps fløjte. I denne bog af tidligere USA-korrespondent og forhenværende diplomat i Washington, Torsten Jansen, bliver forholdet mellem USA og Danmark belyst. Bogen bygger på samtaler med diplomater og politikere som Poul Schlüter, Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Per Stig Møller, Helle Thorning-Schmidt, Connie Hedegaard, Mogens Lykketoft, Lene Espersen, Martin Lidegaard og Jeppe Kofod. Bogen indeholder enkelte billeder

Vurdering

Jansens bog giver et indblik i forholdet mellem Danmarks og USA, og viser også at der allerede med præsident Obama begyndte at blive stillet større krav til USA's allierede, men dermed også nye muligheder. Jansen skriver fint, og bogen er nem at læse, men man skal have en særlig viden og interesse for amerikansk politik for at forstå de større linjer

Andre bøger om samme emne

Af andre bøger der behandler Danmarks forhold til USA findes fx Hvor står Danmark nu?