Lektørudtalelse
Kort om bogen
Hvad ville der ske, hvis strømmen gik lige nu? Hvis hele verden gik i sort, fra det ene øjeblik til det andet. Her kommer en dystopisk spændingsroman, om et samfund der bryder sammen. Henvender sig til unge og voksne læsere af spændingsromaner med en dystopisk vinkel
Beskrivelse
Den dag strømmen går, er Rasmus på arbejde i Odense. Hans kone Rikke er hjemme i København med deres søn Jonas. Diana er på sit opholdssted sammen med de andre unge beboere og Torben på 79 spiller petanque i parken. Sille er på arbejde på sygehuset. Da strømmen går forandres alt. I løbet af meget kort tid ændres verden drastisk, og alle kæmper for deres overlevelse. Romanen har skiftende synsvinkler og kapitlerne angiver månedernes gang, fra september til juni året efter. Dette er Christina Lassen-Andersens debut
Vurdering
Dette er en spændende fortælling set fra almindelige menneskers synsvinkler, om et samfund i sammenbrud. Et strømnedbrud virker umiddelbart harmløst, mens den totale fravær af strøm sender samfundet i knæ, og forfatteren leger fint med "hvad ville der ske hvis" idéen. Bogen balancerer mellem spænding og dystopi, hvilket måske kan forvirre
Andre bøger om samme emne
Lee Childs spændingsnovelle "Hedebølge" handler også om strømsvigt. Den findes i Intet mellemnavn. Bogen kan dog bedst sammenlignes med dystopiske ungdomsbøger, fx Line Kyed Knudsens serie "Hvidt Støv", som dog indeholder zombier