Lektørudtalelse
Kort om bogen
"Du hedder Daniel. Du er en stærk dreng på ni år. Jeg hedder Olaug. Jeg er en stor kvinde på snart fyrre". Læsere af ny nordisk litteratur vil nyde sproget og stilen, og forældre til diagnosebørn vil blive spejlet i denne stærke roman om en mor, der kæmper for sin autistiske søn
Beskrivelse
Treårige Daniel, en kvik dreng med en god udvikling, forandrer sig pludseligt. Han mister sit sprog, bliver udadreagerende og får en autismediagnose. Seks år senere følger vi moderens tanker fra november til maj, fortalt i du-form til sønnen. Om en udmattende hverdag med konflikter og bureaukratiske kampe, om skam, vrede og magtesløshed. Men også om den altoverskyggende kærlighed til barnet og om at kæmpe for, at han bliver set som den dejlige dreng, han er bag diagnosen. Olaug Nilssen (se også: Vi har så korte arme) er en markant stemme i norsk litteratur og er med denne prisvindende roman også blevet en stemme i debatten om handicappede børn
Vurdering
Dette er en smuk tale fra en tung tid! Nøgternt, og ofte med brug af gentagelser, beskrives de svære følelser, så de kan mærkes. Med sætninger som "Ud af øjenkrogen så jeg din pædagog proppe sin følelsesreaktion ind i sig selv, som om hun smagte på et ribs" siges meget med lidt. Fremragende litteratur, der kan give trøst til dem, der selv står midt i det
Andre bøger om samme emne
Minder i stil og tone om Gennem natten og vinden, som også fortælles af en trængt mor. Romaner om autisme kunne være feel-good-romanen Kort over verden eller den fine Autisten og brevduen