Lektørudtalelse

Forfatter: Cæcilie Hjorth Pedersen

Kort om bogen

Medrivende roman om identitet, adoption og om mødre og døtre. For læsere af familieromaner og Vibeke Marx' faste læserskare

Beskrivelse

Nia finder et udkast til et brev i skraldespanden, da hun er på besøg hos sin mor. Brevet viser sig at være til Nias biologiske mor, der sidder i fængsel i Australien for drabet på sit eget barn. Nia ved ikke, at hun er adopteret, og brevet vender op og ned på hendes verden. Hun tager orlov fra universitetet og rejser til Australien for at finde sandheden om sig selv og sit ophav. Romanen er inspireret af dokumentaren om den australske vandpolospiller Keli Lane, der er dømt for at have dræbt sin nyfødte datter. Der er dog aldrig fundet et lig eller andre fysiske beviser

Vurdering

Det er det meste af tiden spændende at være med på Nias rejse til Australien på jagt efter sit ophav og sin plads i livet. Hun møder mange forskellige mennesker, der giver hende bidder af historien om hendes biologiske mor og leder hende på vej mod sandheden. Desværre forekommer Nias rejse og de mennesker, hun "tilfældigt" møder også nogle steder lidt for konstrueret og letkøbt, ligesom sproget virker lidt gammeldags. Det er ærgerligt, for det er ellers en rigtig interessant og gådefuld fortælling

Andre bøger om samme emne

 Tabita af Iben Mondrup og Han af Eva Tind handler også om adoption og søgen efter sit ophav