Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Buur Pedersen

Kort om bogen

Advokat Jon Bæksgård tager til USA for at hjælpe en gammel ven med en sag om en avatar-kopi. I en tid, hvor Trump bliver valgt til præsident, lander Jon i livsfarlige situationer, samtidig med at han står i sit livs personlige krise. Til læsere, der vil have indholdsrige spændingsromaner og et godt samtidsbillede

Beskrivelse

I denne selvstændige fortsættelse til fembindsværket Broerne til verden bliver Jon headhuntet til en sag om en robot-avatar i Silicon Valley. Efter et personligt tab og med sin voksne autistiske søn godt på vej, vælger han at takke ja. Han møder folk fra sin fortid og finder ud af, at sagen har tråde til den nyeste AI-forskning. Han lærer to søstre at kende; den ene er Trump-modstander, den anden er tilhænger, og snart er alles liv i fare. Historien brydes af sekvenser, hvor der skabes tvivl om, det er drøm eller virkelighed

Vurdering

Storladen samtids- og spændingsroman med international karakter, der blander et avanceret spændingsplot med filosofiske drømmesyn. Man kan læse romanen for spændingens og tidsbilledets skyld, men man kan også gå et lag dybere og reflektere sammen med hovedpersonen om store emner fra sorg til digital udvikling - og Trump. Kan læses selvstændigt, men det anbefales at læse de andre bind først for at få det hele med

Andre bøger om samme emne

Det internationale spændingselement gav mindelser til Den afrikanske jomfru. Datahelten er også en tankevækkende spændingsroman om den digitale udviklingBroerne til verden