Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Holm Rasmussen

Kort om bogen

En aleneboende mand lever et stærkt sanseligt liv med sin yngre elskerinde. Landlivet, naturen og erotikken bringer mening og harmoni, men et pludseligt skænderi vender alting på hovedet. En stærkt sanselig roman, til læsere af eksperimenterende romaner

Beskrivelse

Vi følger et miljø af libanesiske emigranter i Brasilien. "Arkaisk Landbrug" er bygget op omkring hovedpersonens tanker og nærmest febervilde refleksioner, før han vender hjem til den familie, han er flygtet fra. Sidste del er en dramatisk skildring af hans hjemkomst. "Galdens bæger", et kammerspil fyldt med hed sex og indestængt raseri, er skrevet med hvert kapitel fortalt som én lang sentens. Begge bøger er fyldt med allusioner til mytologi og litteratur. Begge er filmatiserede og opfattes som klassikere i sydamerikansk litteratur

Vurdering

En formidabel læseoplevelse, hvor oversættelsen også må applauderes. Det er så koncist og kondenseret skrevet, at man føler man kun bevæger sig på overfladen af teksten, der er smuk, poetisk og tankevækkende. De to bøger, korte som de er, hverken kan eller bør man skynde sig igennem, men nyde i små åndedrag

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med C. Lispectors Familiebånd og J. Rosas Djævelen på vejen