Lektørudtalelse
Kort om bogen
Mo nyder naturen, men hvis han møder Per, der er en bølle, bliver han bange. Men Mo har et fif. Fra 6 år
Beskrivelse
Mo er træt at være så lille, når han møder Per og de andre store drenge. Mo går nemlig og nyder naturen. Men pludselig står Per foran Mo. Per siger, han er en tyr, og at Mo kun er en mus. Mo får en idé. Med hø proppet under jakken kommer Mo til at ligne en stor bøf. Han møder Jos, som også er stor og fæl. Jos går bare forbi Mo. Det virker, og sådan kan Mo få en god gåtur. Omslaget viser Mo som en stor udstoppet bøf, der går forbi Jos. Bogen hører til forlagets serie "Læs lydret", niveau 1, blå, hvor teksten har lydrette ord på 1-3 bogstaver. Lix 4/let-tal 10
Vurdering
Historien drejer sig om at føle sig utryg i forhold til de store drenge, og at man, med lidt snilde, kan narre de store en gang imellem. Bogen er hurtigt læst, og løsningen på konflikten om utryghed og mobning virker lidt fortænkt
Andre bøger om samme emne
Mo i et reb, med samme illustrator og forfatter, drejer sig også om drilleri og her om en konflikt mellem Mo og hans storebror