Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Letlæst fagbog for unge mellem 11 og 16 år om nogle af de store sygdomme, som har ramt Danmark gennem historien

Beskrivelse

I 2020 lukkede Danmark samt det meste af den øvrige verden ned på grund af corona-virus. Men det er ikke første gang, en pandemi har hærget landet. Denne bog fortæller over 22 sider om pandemierne pest, kolera og den spanske syge i et letlæst sprog med et lix på 29. Teksten er sat i korte afsnit med store typer og suppleres med billeder og faktabokse. Bogen afsluttes med nogle spørgsmål til selvovervejelse eller til skolebrug

Vurdering

En god, letlæselig fagbog for unge med et godt fagligt indhold. Bogen giver en god basal forståelse for pandemier samt den historiske udvikling bag de mange forholdsregler, vi nu anvender i kampen mod corona-virus

Andre bøger om samme emne

Corona-virus en ny virus, som har lukket store dele af verden ned gennem 2020 og ind i 2021. Der er derfor logisk nok også udkommet mange bøger for både børn, unge og voksne både om corona-virus og om andre pandemier gennem historien, som man kan læse videre i. Eksempelvis titlen Verden er ramt af virus, fra samme serie, samt bøgerne Virus og Pandemi og epidemi