Lektørudtalelse

Forfatter: Janne Møller Nielsen

Kort om bogen

Ved du, hvad Dracula bruger, når han skal ud at ro? Hvis du vil kende svaret og er vild med gåder, så er bogen her noget for dig. Fra 8 år

Beskrivelse

To nye bøger i serien "Carlsens læsestart". I "Sjove vittigheder" kan du more dig over 24 jokes - bl.a. den om hønen, som køber en æggebakke, fordi hun skal have ungerne med på ferie. "Sjove gåder" indeholder 12 listige gåder - bl.a. den om Dracula, som bruger blodårer, når han skal ro. Svaret på gåderne får du ved at bladre om på den efterfølgende side. Begge bøger har farveillustrationer af Kim Dalsgaard og en lille smagsprøve på forsiden på én af de vittigheder/gåder, som du kan møde i bøgerne. Serien "Carlsens læsestart" henvender sig til begynderlæsere, men bøgerne her har dog ikke lix eller lettal

Vurdering

Rigtig mange børn er vilde med vitser og gåder, og selv om der sikkert er flere, som vil være kendte, så er der stadig noget at grine af. Illustrationerne er nemlig med til at udløse smil og grin som fx tegningen af verdens mindste ko: ko-librien. For begynderlæseren vil der desuden være støtte til læsningen at hente i billederne. Teksten er generelt kortfattet, og det er derfor bøger, som hurtigt kan læses

Andre bøger om samme emne

I "Carlsens læsestart" kan du også læse bøgerne Vilde gåder og Vilde vittigheder, der har samme illustrator. "De små vitser" med lix 10 er et andet bud på vitser, som begynderlæsere selv kan læse