Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Holm Rasmussen

Kort om bogen

En ny app giver en forfatter mulighed for at bruge andres liv som inspiration til sin nye roman, men han tager store friheder i sine skildringer, alt imens hans drømme om anerkendelse vokser. Til læsere af nye samtidsromaner

Beskrivelse

For at skrive den store samtidsroman griber en forfatter til en utraditionel og original løsning. En ny app giver indsigt i andres facebook-konti og derved indsigt i deres psykologiske profil. Han får en række personer ind på sin radar, som danner udgangspunkt for karaktererne i hans nye bog. Snart får de selskab af venner, elskere og familie. Og alt imens han læser deres facebook-opdateringer, forestiller han sig handlingen i deres liv, som i hans version byder på masser af erotik, affærer, jalousi og hemmeligheder. Samtidig drømmer forfatteren om den store berømmelse, hans roman vil bringe ham. Men hvor tæt på virkeligheden ligger forfatterens fantasier?

Vurdering

Bogen er bygget op om en ramme, hvor forfatteren i bogen løbende kommenterer handlingen og personerne i den bog, han er ved at skrive, og hvor de enkelte skæbner næsten fungerer som enkelte noveller inde i romanen. Det fungerer kun delvist pga. af nogle lidt løse personskildringer, men ellers er der både saftige scener og spænding nok til at holde én hængende

Andre bøger om samme emne

Samme blanding af spænding, sex og psykologi finder man også i Bengtssons Hack. Trofæ og Over mit lig er bud på andre spændingsromaner med en forfatter som omdrejningspunkt