Lektørudtalelse
Kort om bogen
Hvorfor drikke forplumret vand når man kan drikke genever? En dystopisk og humoristisk fabel i en ikke så fjern fortid. Til læsere af grotesk og sort humor
Beskrivelse
Det bliver sværere og sværere at bevæge sig rundt, efterhånden som Baron van Rüdersdorf Helmstadt beordrer flere og flere huller gravet for at finde rent drikkevand. Bygninger falder sammen, og præstefruen falder i et af disse huller og brækker sit ben. Baronessen beordrer alt, der har været i berøring med det urene vand, brændt, og herefter går hun uvasket rundt uden tøj på kroppen. Den prisbelønnede flamske forfatter, lyriker og essayist Marc Reugebrink er med romanen for første gang oversat til dansk
Vurdering
En bizar, fabulerende og grotesk humoristisk fortælling om et lille samfund i Flandern, i totalt forfald og opløsning, da de opdager, at deres drikkevand er udrikkeligt. Begivenhederne udvikler sig i absurde retninger indtil alt ender i det rene kaos
Andre bøger om samme emne
Landsmanden Dimitri Verhulst beskriver, med sort humor, en gruppe af groteske personer i Altings bedrøvelighed. Uden i øvrigt nogen tematisk sammenhæng kan Ane Riels groteske og fantasifulde roman Harpiks anbefales som sideløbende læsning