Lektørudtalelse

Forfatter: Mette F. F Dyreborg

Kort om bogen

Ida ser på sin mobil. Den er magisk, for mor kan se, hvor hun er. Hvordan kan hun det? For 6-7-årige

Beskrivelse

Ida har fået en mobil. Ida skal hen til Alma og lege, og hun tager sin mobil med. På vejen går hun ind i en butik med dyr. Så får hun en sms fra mor. "Du skal gå ud af butikken," skriver mor, men hvordan kan mor vide, hvor Ida er? Bogen er skrevet af Marie Duedahl og illustreret af Annemette Bramsen. Bogen er fra den letlæste serie "Lydret. 3," hvor halvdelen af ordene er lydrette. Der er tilhørerne opgaver på www.turbines-undervisning.dk

Vurdering

Rigtig fin letlæst bog med et interessant indhold og flotte og sjove illustrationer, der støtter læsningen. Illustrationen på forsiden er velvalgt, da den vækker nysgerrighed hos læseren

Andre bøger om samme emne

Der findes efterhånden rigtig mange bøger i serien "Lydret" - også inden for samme genre, fx: Idas iPad er væk og Ib går på g-jagt