Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Laylas nyfødte tvillinger stortrives, og hun burde være lykkelig for sin sammenbragte familie, hvor vampyrkrigerne Blaylock og Quinn er overbeskyttende fædre. Men hun kan ikke glemme sin forbudte kærlighed til Xcor. Sexet dark fantasy-serie for voksne

Beskrivelse

Layla kan ikke glemme sin kærlighed til Xcor, heller ikke selvom han stod bag et attentat på vampyrkongen Wrath. Denne umulige kærlighed resulterer i et opgør med hendes børns fædre, og hun er lige ved at miste alt. Vampyrkongen Wrath er parat til at slå hårdt ned på Xcor og hans krigere, men måske er der en anden løsning? Godt hjulpet af sin hustru, forstår Wrath i hvert fald værdien af ægte kærlighed og ubetinget loyalitet. Men kan forholdet mellem Blaylock og Quinn holde til både samværsstridigheder og hævntørst?

Vurdering

Her er både store følelser og masser af sex i bind 28 og 29 i "The Black Dagger Brotherhood". J.R. Ward spinner handlingen omkring velkendte temaer som forbudt kærlighed og samværskonflikter. Dog intensiveres det hele på underholdende vis, når det involverer store stærke vampyrkrigere, og det er vel præcis derfor, at serien bliver ved med at være fantastisk

Andre bøger om samme emne

Læs også den danske forfatter Mette Sejrbos fantasyserie, der starter med Heksens kald og er fyldt med både sex, vold og kærlighed