Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Kirke og samfund arbejder i disse år sammen for at styrke velfærden via samskabelse. Det giver denne bog forskellige bud på. For voksne medlemmer af menighedsråd, lokalpolitikere, kirkelige organisationer og andre, der vil have idéer til samskabelse

Beskrivelse

Bog i to dele om samskabelse mellem folkekirken og det øvrige samfund. Første del består af artikler ud fra emnet: "Teoretiske perspektiver på kirkens rolle i samskabelse". Anden del er ligeledes artikler og interviews ud fra emnet: "Strategisk-politiske perspektiver". Artikler/interviews er skrevet af forskellige forfattere både teologer, menighedsrådsmedlemmer, politikere og en enkelt udenlandsk forsker. Der indgår eksempler fra konkrete samskabelsesprojekter primært fra Østjylland

Vurdering

Bogen giver et godt indblik i forskellige samskabelsesprojekter. I og med det er forskellige forfattere, der står bag artiklerne, er sproget svingende, men overvejende er det velskrevet og forholdvis let læst. Der indgår kildehenvisninger efter hver artikel

Andre bøger om samme emne

Samskabelse debatteres også i disse to bøger: Diakoni og Demokratisk fornyelse