Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Livet som journalist går stærkt, og stressniveauet er højt. Men da Anders Langballe rammes af to blodpropper i hjernen, må han starte forfra. Til interesserede i personlige beretninger fra folk, der tager deres liv op til genovervejelse

Beskrivelse

Anders Langballe var den, man spurgte, hvis man skulle have insiderviden fra de politiske partier. Som journalist var han altid på og klar til at kommentere på aktuelle politiske emner. Lige indtil to blodpropper satte en brat stopper for arbejdet. I denne bog fortæller Anders Langballe om sin karriere som journalist, og om hvordan han endte som politisk redaktør på tv, til sidst med to blodpropper i hjernen. Det er historien om en hård branche med et højt tempo, hvor der ikke er nogen hjælp at hente, når man er blevet syg. Til slut er det en beretning om, hvordan man finder sig selv igen, og hvilken skade det høje tempo har forvoldt

Vurdering

Langballes bog er skræmmende læsning, for lige så interessant hans job, tæt på magten, lyder, så er der næsten ingen hjælp at hente, da han bliver ramt af blodpropperne. Bogen er medrivende og hurtigt læst

Andre bøger om samme emne

Andre bøger om livet med en pludselig opstået sygdom og om at komme ud på den anden side er fx I en tynd tråd og Råstyrke