Lektørudtalelse
Kort om bogen
Flere steder i Danmark fortæller folk om spøgelser og gengangere, som de påstår, at de har set. Hvad er spøgelser? Hvordan kan et hus være hjemsøgt? Kan man komme i kontakt med en afdød gennem et spøgelse? Let at læse fra 9 år
Beskrivelse
To fagbøger, der drejer sig om uforklarlige emner. Bøgerne hører til "Fakta 3". "Rumvæsener" handler om, hvorvidt der findes levende væsener på andre planeter. Bogen omhandler ufoer samt film og bøgers fremstillinger af små væsener fra andre planeter, bl.a. det venlige rumvæsen E.T. Der er overvejelser om, hvorvidt det er mennesker, der byggede pyramiderne, og man får historien om drengen Arne, der i 1956 så tre små væsener. Teksten diskuterer også betingelser, der skal være til stede, for at der kan findes liv. Men der er ingen beviser, og det er der nok heller ikke, når det drejer sig om spøgelser, der kan vise sig som skygger eller gennemsigtige skikkelser. Lix 22 og 23
Vurdering
Bøgerne har spændende omslag, der vil fange mellemtrinnets læsere. De er traditionelt opbyggede. Den letlæste tekst bliver understøttet af fotos, der forsøger at give beviser for de to emner
Andre bøger om samme emne
Gåden om rumvæsener og Mysteriet om spøgelser og genfærd er lignende titler om de samme emner