Lektørudtalelse

Forfatter: Johanne Elvers Madsen

Kort om bogen

Billedbog om den bange bjørn Busse, der tager på eventyr med sin ven stinkdyret Strinte, for at øve sig i at være modig. Da Busse møder én der er endnu mere bange end ham selv, glemmer han helt at være bange. Fra 3 år

Beskrivelse

Busse er en meget bange bjørn. Hans ven stinkdyret Strinte er til gengæld modig, og vil gerne opleve noget spændende. Strinte overtaler Busse til at tage hen til heksehuset, så Busse kan øve sig i at være modig. På vejen derhen, og i heksehuset, møder Busse mange ting, der gør ham forskrækket. Da Busse møder et skrækslagent flyvende tæppe, glemmer han helt at være bange, og så er Busse den helt rigtige til at trøste

Vurdering

Søde dyr, lidt magi og nuttede illustrationer kendetegner denne bog. Gennemgående er temaet med bjørnen Busse, der prøver at være modig. Det er dog en lidt forvirrende historie uden den store røde tråd. Illustrationerne er i en retoucheret, nuttet stil, som man kender det fra Stefanie Dahles andre bøger, fx Hulda, den lille skovheks

Andre bøger om samme emne

Bogen minder stilmæssigt om Emmali og troldungen, som forsvandt i Alfeskoven. En anden billedbog om at overvinde sin frygt er Lille bange egern får en ven