Lektørudtalelse
Kort om bogen
Ida har en hund. Den hedder Max og skal lære noget nyt hver dag. I dag vil Ida lære ham at danse. Men Max hyler, når der spilles pop og rock. Hvordan mon det går med hip hop? Fra 7 år
Beskrivelse
To titler i serien "Max 4" fra Forlaget Elysion. Hovedpersonerne i begge bøger er pigen Ida og hendes hund Max. Der fortælles hver gang en sammenhængende og selvstændig historie. Hvert opslag bindes sammen af en stor illustration på farvet baggrund. Teksten er trykt i korte sætninger og sat i kortere tekstblokke på op til 6 linjer. Ordene er på max 4 bogstaver, og langt de fleste ord er lydrette eller lydnære. Bøgerne udkommer i stift bind med sider af kraftigt papir
Vurdering
To fine bøger til den allerførste læsning. Børnene vil nemt kunne genkende historierne. Peter Hermanns sjove, levende illustrationer støtter læsningen og giver fart og stemning til fortællingerne
Andre bøger om samme emne
Læs gerne i samme serie Ida og den søde høne og En dum gås