Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue Hansen

Kort om bogen

Lord Herot hersker ved den røde drages hule, men ingen, bortset fra et menneskebarn, kan komme ind. Fra 8 år

Beskrivelse

Fantasyserien fortæller legenden om "De fire dragers land". Bøgerne handler om to udvalgte børn, der må tage kampen op mod den onde hærleder Herot, hans røde hær og fire drager, der undervejs bliver besejret, for at der igen kan blive fred i landet. Børnene hjælpes ad i kampen. Etis har buen, men mangler den magiske pil, og Ina har evner, der kan gøre dem usynlige

Vurdering

De fire letlæselige bøger, lix 10, skal læses i rækkefølge, på trods af, at de alle indledes med historien om landets tilstand. De to udvalgte børn fortæller skiftevis historierne. Der er spænding undervejs, men der mangler uddybende beskrivelser med optrapninger til klimaks. Bøgerne er illustrerede med farverige tegninger, der understøtter læsningen. Omslagene virker indbydende, og der er lagt op til action og spænding. Indholdsfortegnelser giver overblik over bøgernes korte kapitler

Andre bøger om samme emne

Læs også Josefine Ottesens serie "Drageherren". hvor 1. bind er Dragens offer