Lektørudtalelse
Kort om bogen
Brille er en drillenisse. I dag vil han drille Ida, men han vil også give hende en gave. Først banker han på døren, så banker han på ruderne og mange andre steder. Hver gang når han væk. Hvad sker der sidste gang? Fra 7 år
Beskrivelse
Fire nye titler i fortællingerne om nissen Brille. Hver bog indeholder en lille drillefortælling. Fortællingerne foregår hver gang med Ida og nissen som hovedpersoner. Teksten er skrevet i korte sætninger på den ene side af hvert opslag, mens en farvet illustration fra den modsatte side spreder sig ind over midten. Bøgerne har lix 5 eller 6 og lettal 13 eller 14
Vurdering
Her er endnu engang julestemning for fuld udblæsning. Sne, en drillenisse og farvede illustrationer i bedste julestil. Tekst og billeder supplerer hinanden fint. Bøgerne følger alle den samme opbygning, hvilket understøtter læsningen for begynderlæseren
Andre bøger om samme emne
Læs også en af de andre bøger i serien, fx Nissen Brille bytter tøj, og læs om en anden nisse i Nis og huen