Lektørudtalelse

Forfatter: Thomas Ry Andersen

Kort om bogen

Essay, der undersøger, hvordan vi ved hjælp af Rosa Luxemburgs og Hannah Arendts tanker og idéer kan skabe de nødvendige forandringer i verden og afværge den truende økonomiske, politiske og økologiske krise, vi står over for i dag. For samfundsinteresserede læsere

Beskrivelse

Joke J. Hermsen er en hollandsk forfatter og filosof, som bor i Bourgogne. I 2018, mens de gule vestes langvarige folkelige protester mod Macron begyndte, fandt hun via sin læsning af Arendts essay "Men in dark times" vej til Luxemburgs værker. Luxemburg mente, at en folkelig opstand altid sker uventet, og Arendt lovpriser både hendes politiske frihedstrang og hendes opråb til at udøve ikkevoldelig modstand. Hermsen stiller spørgsmålet, i hvor høj grad vi i øjeblikket er i fare for at ende i "dystre" tider igen, og hun viser, hvordan begge tænkere var drevet af en politisk stræben efter frihed og en kærlighed til og ansvarlighed over for verden. Hun foreslår, at vi som et eksperiment begynder med en ny form for høring af befolkningen i form af borgerråd, som kan stimulere det demokratiske indhold i vores samfund. Til sidst et udvalg af Luxemburgs breve fra fængslet til Sonja Liebknecht

Vurdering

Tilgængeligt essay, som med to af 1900-tallets store tænkere understreger det nødvendige i, at vi står sammen og bliver ved med at håbe - og handler på håbet. Et inspirerende opråb til handling

Andre bøger om samme emne

54191944 Håb af Kristian leth og Tor Nørretranders Samfundsglædeprøver også at blive klogere på nutidens radikale tilstand