Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Camilla Jensen

Kort om bogen

Naja og hendes nye venner på sommerlejren tager tilbage til den forladte hytte. De kan se, at nogen har været i hytten, men hvem? 3. del i serien "Sommerlejr" til piger fra 10 år

Beskrivelse

Serie på 4 bind om Naja, som tager på sommerlejr med bedsteveninden Sally. Da Sally bliver syg og tager hjem igen, er Naja i tvivl, om hun skal blive på lejren. Heldigvis bliver hun gode venner med Yasmin, Merle og Alfred. Hun synes faktisk, at Alfred er ret sød. Børnene hygger sig på lejren med skattejagt og overnatning i sheltere. Naja skal finde ud af at være sig selv uden veninden Sally og få nye venner. Da en skummel mand lusker rundt omkring lejren, bliver Naja og de nye venner nervøse, men de voksne vil ikke hjælpe. Kan Naja og vennerne klare det selv? Bind 1 og 2 er på lix 21, og bind 3 og 4 er på lix 19. Bøgerne har 7-8 kapitler og forskellige farvede omslag. Vi kender forfatteren fra flere børne- og ungdomsbøger, fx Modeldrømme

Vurdering

En god serie med både spænding og hverdagsudfordringer som fx veninde- og kæresteproblemer. Najas historie om at undvære veninden og få nye venner - og måske en kæreste - vil være genkendelig for mange piger. Historiens udvikling er spændende uden at blive meget uhyggelig

Andre bøger om samme emne

Til læsere af forfatterens anden serie "Fire piger", hvor Noraer 1.del, samt krimiserien "Piger på sporet" om opklaring af mysterier. Charlie på musiklejr handler også om en pige på sommerlejr