Lektørudtalelse
Kort om bogen
En gennemgang af sjælens historie fra antikken til i dag. Bogen belyser, hvordan ideen om sjælen er opstået, og hvordan dens betydning udvikler sig fra antikken til i dag. For læsere med interesse for historie, filosofi, religion, psykologi og kulturhistorie
Beskrivelse
I sin gennemgang redegør professor Ole Martin Høystad for, hvordan forskellige tiders forståelse og problematisering af ideen om sjælen har været med til at forme de etiske, filosofiske og religiøse verdenssyn, som dominerer nutidens livsopfattelse. Sjælen har fra Platon til Nietzsche været genstand for en lang række filosofiske, religiøse og psykologiske diskussioner, som danner grundlag for væsentlige dele af vores kulturelle beskrivelse og forståelse af immaterielle begreber som døden og det guddommelige
Vurdering
En uhyre lærd og interessant gennemgang af den intellektuelle verdenshistorie, som med et enkelt fikspunkt i sjælen demonstrerer, hvor sammenvævet kulturhistorien er fra øst til vest og på tværs af æstetiske og videnskabelige discipliner. Bogen tager tid at læse og er så spækket med informationer, at man ofte må læse tilbage eller genlæse for at få det meste med. For den nysgerrige læser og ideel til studiekredse
Andre bøger om samme emne
Der er udgivet en uhyre mængde litteratur om sjælen. Fra Aristoteles' Om sjælen til Sjæl-legeme-problemet : positioner og argumenter