Lektørudtalelse

Forfatter: Barbara Rugholm

Kort om bogen

Verdensdamen Nili dør, da hun er midt i 70’erne, og hendes yngre veninde optrævler og fortæller hendes livshistorie. For læsere af ny dansk litteratur, rejseskildringer og kvindeportrætter. Første bind af trilogi

Beskrivelse

Ved den ældre og gådefulde Nilis død begiver hendes veninde sig ud på en rejse for at fortælle Nilis historie, der udspringer forskellige steder i Europa og begynder i 1934. Gerd Laugesen er forfatter, billedkunstner og journalist. Hun begår en form for gonzojournalistik, hvor hun bruger sig selv og skaber navnesammenfald mellem forfatter og fortæller. Hun researchede til bogen i flere år og rejste i sin veninde Nilis fodspor. Bogen indeholder fotografier fra rejsen

Vurdering

Det poetiske portræt af et spændende menneske er på samme tid en dannelsesroman, et stykke kvindehistorie og en fængende rejseberetning gennem Europas historie. Romanen er lang, men fortællingen er flydende og medrivende og en sproglig fornøjelse at læse

Andre bøger om samme emne

Gerd Laugesens tidligere udgivelser Møder og  Hjemsted tager også udgangspunkt i mennesker og steder, hun selv har mødt og besøgt. Louise Juhl Dahlgaards roman  Alle dage tilbage : roman handler også om et venskab på tværs af generationer og om udvikling og afvikling af livet