Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Dette er fortællingen om Laksekongen på Eysturoy. Fortællingen har rod i Færøernes historie og sagn. For læsere med interesse i folklore og sagn

Beskrivelse

Igennem en række kapitler med overskrifter som "Laksekongen og sælkvinden", "Grimur den æreløse" og "Vidar den tavse" fortælles historien om jætten Reginn Jakobsen, som bliver til Laksekongen. Bagerst i bogen er oversigt over inspirationskilder. Inden hvert kapitel er der en helsides illustration, malet af forfatteren selv. Unna Hvid har senest udgivet romanen Palle Piksvinger : roman

Vurdering

Dette er en kort og rigtig fin fortælling, som tager læseren med ind i et univers befolket af væsener fra den færøske folklore. Fortællingen er velskrevet, og forfatteren binder en elegant sløjfe på fortællingen, ved at tage den med ind i nutiden. Illustrationerne er fine og stemningsfulde, og supplerer fortællingen godt

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med andre udgivelser, som tager udgangspunkt i sagn og folklore. Her kan fx nævnes Sælkvinden, som er en gengivelse af sagnet om "Sælkvinden", som også optræder i herværende fortælling. Forfatteren selv har også tidligere udgivet Moderne folkefortællinger i samme genre, men med et væsentligt anderledes visuelt udtryk