Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

Papegøjer er populære fugle at holde i bur. Desværre er der blevet fanget så mange af dem, at flere arter er ved at uddø. Det og meget mere kan du læse om i denne fagbog. For de 8-10-årige

Beskrivelse

I serien "Fakta. Maxi" kommer her en udgivelse om "Papegøjer". Bogen har lix 18 og præsenterer sine emner over opslag af 2 sider bestående af farvefotos, en kort grundtekst samt faktabokse. Til bogen findes der elevopgaver til brug ved faglige læsekurser eller emneopgaver i grundskolen. I bogen kan man læse om de mange forskellige papegøjearter der findes, hvor de lever og hvordan de ser ud. Mange papegøjer har en farverig og smuk fjerdragt, hvor andre er mindre iøjnefaldende. Man kan også læse om, hvorfor mange af papegøjearterne er truede dyr, samt hvordan man forsøger at beskytte papegøjerne

Vurdering

Det er en rigtig kvalitetsfagbog, som trods den relativt lave lix har et højt fagligt niveau. Bogen har mange relevante og spændende faktaoplysninger om papegøjer, og der er mange knivskarpe, farverige fotos, som underbygger det faglige niveau og appellerer til dyreinteresserede børn

Andre bøger om samme emne

Af samme forfatter kan man også læse om papegøjer i Papegøjer. Fra "Maxi"-serien kan man læse om andre dyr, fx Sommerfugle