Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

En lås i fars dør vil ikke op. Den skal have olie. Det er en sag for Dan. Han får fat i en dåse med olie. Men er det mon olie? Letlæst bog for børn fra 6 år på lix 5, hvor ordene er på max. 4 bogstaver

Beskrivelse

Hjemme hos Dan har en lås i en dør sat sig fast. Far har ikke tid til at lave det. Han skal ned i byen. Men heldigvis er det en opgave, Dan selv kan klare. Han skal bare finde en dåse med olie til at smøre låsen. Men nu sidder døren mere fast. Noget må være gået galt. Historien er sat med store typer og fortælles i et sprog, hvor der er op til seks ord pr. sætning, og hvor ordene er lydrette eller lydnære og på max. fire bogstaver. Teksten suppleres med tegnede illustrationer i farve, som viser handlingen

Vurdering

Det er en sjov historie med både humor og handling fortalt i et meget læsevenligt sprog. En god læseoplevelse for begynderlæsere, som kender bogstavernes lyde og er godt i gang med den første selvstændige læsning

Andre bøger om samme emne

Vil du læse mere, kan du vælge nogle af seriens øvrige titler. Det kunne være bogen Tor og den blå sofa. Eller du kan vælge en af Marie Duedahls mange lydrette udgivelser, eksempelvis titlen Mø ser en gal kat