Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Personligt essay skrevet til forfatterens voksne datter om den sexisme, forfatteren har oplevet livet igennem. For unge og voksne læsere, der vil blive klogere på ligestiling, magt og sexisme

Beskrivelse

Hvorfor har den voksne generation ikke sørget for, at piger anno 2022 ikke skal opleve sexisme? Dette og meget mere kredser denne bog om. Bogen er opbygget som et essay, der beskriver forfatterens liv som kvinde fra barndommen og op til i dag, hvor forfatteren er en +50-årig debattør. Forfatteren beskriver sine personlige oplevelse af kvindelivet ud fra skam, objekt, krop, hustru, mor og meget andet. Bogen er inddelt i små afsnit og afsluttes med noter

Vurdering

Meget velskrevet og aktuel bog, der fænger fra første side. Via sine egne eksempler sætter forfatteren fokus på, at hun og mange andre kvinder i et væld af sammenhænge er blevet behandlet som "den anden" i samfundet, og at hendes køn i den grad har haft betydning for, hvilket liv hun har. Bogen er modig og viser fx hvilke muligheder hendes mand, med samme uddannelse som hun, har fået, og hvordan hun og mange andre kvinder selvfølgeligt skulle indordne sig under mandens arbejdsforhold - han ville aldrig have gjort det samme. Forfatteren beskriver moderrollen, og det at der forventes meget mere af en mor end af en far, utroligt godt. Stærkt fokus på skam, krop, overgreb og seksualitet

Andre bøger om samme emne

Bogen minder på mange måder om Blondinens betragtninger : om køn, feminisme og #metoo