Lektørudtalelse
Kort om bogen
Siv er blevet mobbet gennem hele sin skoletid. Og når det ikke hjælper at sige fra overfor dem, der mobber, eller bede om hjælp hos de voksne, hvorfor så overhovedet tale? En stærk roman om mobning. Fra 13 år
Beskrivelse
I flere år har Siv ikke sagt et eneste ord. Hun taler ikke hverken i skolen eller derhjemme, og det er ved at drive hendes mor, der ikke tåler uordentlighed, fuldstændigt til vanvid. Men Siv føler, at det er omsonst at bruge sin stemme, når hun alligevel aldrig oplever, at hun bliver hørt. Hun føler sig fanget i rollen som mobbeoffer for tyrannen Annika, der igennem hele folkeskolen har gjort livet svært for Siv. Tre måneder før hun er færdig med 9. klasse, møder hun Hans, der står bag skolen og ryger pot. Og for første gang nogensinde bliver Siv hørt - også selvom hun ikke siger noget
Vurdering
En stærk roman om mobning og hvor vigtigt det er for os at blive hørt og set af vores omgivelser for dem, vi faktisk er. Sproget er flydende og fint, og romanen består af små afsnit, der tydeligt opsummerer pointer og moraler, hvilket gør bogen oplagt til fx opgaveskrivning eller klasselæsning
Andre bøger om samme emne
Stemningsmæssigt sammenlignelig med Intet