Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Linde Larsen

Kort om bogen

Den bemærkelsesværdige historie om Jørgen Vase, også kendt som Marcel de Sade, og hans liv som marquis. Til læsere, som husker svindelsagen i 1960'erne, og læsere af biografier, hvor virkeligheden overgår fantasien

Beskrivelse

Forfatter Jean-Lorentz Lafontaine har i et samarbejde med Marcel de Sade sat sig for at fortælle den ægte historie om den i offentligheden kendte marquis. Fra opvæksten i Aalborg til livet som hele Danmarks Marquis - indtil han anholdes i 1963 og dømmes for svindel. Derefter arbejder han mere end 30 år i ældreplejen, mens han sideløbende lever det festlige liv i den store lejlighed på Frederiksberg. Bogen bygger bl.a. på mange samtaler med Marcel de Sade og oprindelige dokumenter fra retssagen. Bogen er illustreret med billedcollager fra Marcels liv

Vurdering

Ambitionen har været at fortælle den sandfærdige historie. Om det er lykkedes er svært at vurdere. Derfor er undertitlen også blevet til “en lystløgners bekendelser". Og på trods af flere sproglige ujævnheder er det en underholdende biografi. De mange collager er med til at fremhæve marquisens smukke fantasifulde, men måske også skævvredne opfattelse af virkeligheden. For har han levet sit liv på en løgn - eller har det hele været et fantasifuldt eventyr? Det må læseren selv bedømme

Andre bøger om samme emne

Marcel de Sades liv er tidligere beskrevet i Marquis Marcel de Sade : glimtet bag masken og Verden vil betages : marquisens vidunderlige rejser og eventyrTredje bog om Marquieen