Lektørudtalelse
Kort om bogen
Et alternativt bud på, hvordan man kan opnå personlig styrke og positiv udvikling med udgangspunkt i vores viden om kvantefysik. Henvender sig til læsere med interesse for personlig udvikling
Beskrivelse
Kvantefysik bevæger sig på det atomare og det subatomare niveau. Der er tale om små energibundter i form af fx frekvenser eller bølger. Bogens forfatter plæderer for, at man kan ændre sit liv og påvirke sine medmennesker med netop denne energi. Tanker udgår fra hjernen og følelser fra hjertet og begge udsender elektromagnetiske bølger og afstedkommer desuden kemiske signaler i kroppen. Man kan fx træne sit selvværd eller styrke sit helbred ved simple tankeøvelser. Henning R. Jensen er foredragsholder og optræder på de sociale medier under navnet kvantelivet.dk
Vurdering
Bogen hænger fint sammen og er både interessant og til at forstå, hvis man er åben overfor præmissen om at vi er forbundet via energi, som vi kan ændre bevidst
Andre bøger om samme emne
Har en del ligheder med Bruce Liptons populære bøger Honeymoon-effekten : videnskaben om kærlighed, lykke og livskraft og Intelligente celler : overbevisningens biologi : de mirakuløse kræfter i bevidsthed og stof