Lektørudtalelse
Kort om bogen
Morsom billedbog med rimet tekst om Otto og Oswald, deres far og hunden. De flytter i hus, men desværre har de fået verdens sureste mand til nabo. For børn på 4-7 år og deres voksne
Beskrivelse
Far, Oswald og Otto flytter i hus for at kunne larme og gøre som de har lyst. Så kan Otto og Oswald lege med hunden og spille fodbold i haven. Bag hækken bor dog en sur og prikken nabo, hr. Pok. Allerede dagen efter at de er flyttet ind får de den første klage. Det er som om hr. Pok holder øje med dem, og nærmest går amok og eksploderer hver gang hunden lægger en lille pølle eller bolden lander i han have. Hvorfor er hr. Pok mon så sur og vred altid? Kim langer og Mårdøn Smet har samarbejdet om Drengen der ville smage en kebab. Thorbjørn Petersen debuterede i 2021 i samarbejde med bl.a Mårdøn Smet med Den om Rufus
Vurdering
Tegnestilen er helt speciel. Figurerne er tegnet med overdrevet forskellige størrelsesforhold og nogle figurer med en nærmest rystende streg. Teksten er rimet på linjerne 1, 2 og 5 samt 3 og 4, i alt 5 linjer per vers. Det er et godt oplæg til dialog i familien om vrede voksne mennesker fx naboerne og bekendte, som man ikke kender så godt, og som man kan undre sig over. Hvorfor er de så sure og vrede altid?
Andre bøger om samme emne
Om en sur og ensom voksen findes fx Stig kigger ud. En fin bog om almindelige naboer er Mine naboer. Om at blive gode venner med sine naboer er Boris og den store storm eller Vilde naboer