Lektørudtalelse
Kort om bogen
Njord, havets gud, har mistet sin guldharpun. Han er rasende og vil have den tilbage. Freja er gud for kærlighed, men også for trolddom. Hun kan nok hjælpe ham. Fra 7 år
Beskrivelse
Sjette bog i "Grøn læseklub"-serien om de nordiske guder. Her møder vi havets gud Njord og hans datter Freja, som er gud for kærlighed og trolddom. Njords guldharpun er væk, og alle guderne drager ud på den farefulde tur til Udgård, hvor jætterne bor for at finde den og kæmpe for at få den tilbage. Mens de drikker sig fulde, udtænker Freja en plan. Hver side har en stor farvet illustration, hvorpå teksten er trykt. Teksten er i korte sætninger med mange lydnære og lydrette ord. Der findes læseforståelsesopgaver på læseklub.alinea.dk. Bogen har lix 10 og lettal 13
Vurdering
Endnu en spændende historie om de nordiske guder. Historien er spændende fortalt, og Kim Svarers flotte farvestrålende illustrationer giver både læsestøtte og masser af stemning. Fortællinger om de nordiske guder trækker altid mange læsere, og især rigtig mange begynderlæsere er tiltrukket af de fantastiske fortællinger. Det vil også gælde denne
Andre bøger om samme emne
Prøv at læse flere bøger i denne serie, fx Odin får nok, eller prøv "Dingo"-serien om de nordiske guder, fx Odin får sin hest