Lektørudtalelse

Forfatter: Julie Arndrup

Kort om bogen

Tegneøvelser for begyndere og alle, der gerne vil være mere kreative i hverdagen. Øvelserne kan udføres af børn fra ca. 7 år. Bogen kan selvlæses fra ca. 10 år

Beskrivelse

Bogen præsenterer læseren for 28 forskellige tegneøvelser og tegnelege med hver deres dobbeltopslag og illustrationer i farver. Øvelserne er meget forskellige og henvender sig både til dem, der gerne vil lære mere om at tegne, og dem der savner at tænke kreativt i hverdagen. Mange kan laves alene og nogen kræver, at man er mindst to. Illustrationerne er meget forskellige afhængigt af, hvilken øvelse de hører til. Nogle er tegnet af børn, andre af voksne. Bogen har også en liste over det udstyr man får brug for. Forfatteren Ane Gudrun har selv illustreret flere børnebøger

Vurdering

En sjov og overskuelig tegnebog med meget forskellige øvelser, så der er noget til alle. Bogen kan både være en sjov aktivitet for voksne og børn, og en øvebog til hvis man vil forbedre sin tegning. Det er dejligt at illustrationerne er så forskellige og ikke afskrækker begyndere

Andre bøger om samme emne

Andre sjove øvebøger er fx Trefarvet malebog : tegn alt med rød, sort og blå kuglepen og Sammen tegner vi sjove figurer