Lektørudtalelse
Kort om bogen
Eleanor arver en herregård, hun intet kender til. Men hvilke hemmeligheder gemmer den på - og hvorfor blev hendes mormor myrdet? En spændende bog om arv og familiehemmeligheder
Beskrivelse
Eleanor ser sin mormors morder flygte, men har ingen mulighed for at genkende morderen, da hun er ansigtsblind. Hun arver en stor herregård, som hun ikke vidste noget om. Sammen med sin kæreste, sin moster og en advokat rejser hun op til gården. Hun vil finde sandheden om sin mormor, men der sker (for) mange mystiske ting. Hvem vil forhindre Eleanor i at kende sin arv? Camilla Sten har udgivet flere bøger for både børn og voksne - og så er hun (ikke overraskende) datter af krimiforfatteren Viveca Sten
Vurdering
God spændingsroman til læsere af psykologiske spændingsromaner, hvor fortiden spiller en vigtig rolle. Den er nærmest uhyggelig, jo længere ind i bogen man kommer. Kan klart anbefales - vi hører forhåbentlig meget mere fra forfatteren
Andre bøger om samme emne
På dansk er - endnu - kun udkommet spændingsromanen: Den forsvundne by, der har fået en rigtig god modtagelse. Bogen Kostskolen rummer nogle af de samme spændingsoplevelser, og ellers har Camilla Läckbergs bøger også en sammenhæng mellem fortiden og nutiden