Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Bechmann

Kort om bogen

Pigen Sara, som hverken er barn eller voksen, længes og forelsker sig, indtil hun pludselig befinder sig på grænsen mellem magt og afmagt, kærlighed og overgreb. For læsere af ny dansk litteratur med meget på hjerte

Beskrivelse

Ung, vild, fri og omgivet af et særligt lys er teenagepigen Sara på vej mod en voksenverden med nye krav, nye regler. Moren er vred og bebrejdende, og forholdet til barndomsveninden Rosa hænger i en tynd tråd. Kroppens forvandling tiltrækker sig mændenes blik, og i sin higen efter at blive set indleder hun forskellige forhold. Langsomt udvisker hun grænsen mellem ung, voksen, utæmmet og tæmmet natur, pige og dyr

Vurdering

Cecilie Linds stærke feministiske stemme fortjener at blive læst af mange. Hendes værker kredser om indre og ydre temaer som barn-forældre-rollen, tro, skam, styrke og svaghed, selvværd, magt og overgreb, og jegets higen efter at finde kærlighed og eksistens. Et kontrolleret kaos, som afspejler sig i forfatterens lyriske sprog, intertekstuelle referencer og eksperimenterende tilgang til historiefortælling, der i denne roman både frariver og sammenstykker hovedpersonen Sara i hendes søgen efter identitet. Oplagt til brug i undervisningen på ungdomsuddannelser og universiteter

Andre bøger om samme emne

Et tilnærmelsesvist lignende tema findes i BjørnenLæsere af Amalie Langballe og Caroline Albertine Minor vil synes om denne roman