Lektørudtalelse

Forfatter: Karina Høyer

Kort om bogen

For 30 år siden blev Vincent King dømt for mordet på den kun 7-årige Sissie. Nu skal han løslades og vender hjem til Cape Haven, hvor det kun er kriminalbetjent Walker, der er glad for at gense sin bedste ven. En episk og intens fortælling om loyalitet, had og hævn. For læsere af store fortællinger

Beskrivelse

Star, der er Vincents tidligere kæreste og søster til Sissie, er ramt af Vincents hjemkomst. Mordet har drevet hende ud i et misbrug, og det er kun takket være Stars frygt- og kompromisløse 13-årige datter Duchess, at både hun og lillebror Robin stadig er i live. Den godhjertede kriminalbetjent Walker gør, hvad han kan for at hjælpe både sin bedste ven, der mistrives udenfor fængslet og Duchess og hendes familie. Men man kan ikke flygte fra fortiden, og Duchess' kompromisløshed sætter en lavine af hændelser i spil, der rammer hele byen

Vurdering

En fremragende og intens roman om en hel by med knuste hjerter og historien, der gentager sig selv. Romanen er karakterbåret, og man både knuses og håber med dem, der alle vil gå langt for dem, de elsker

Andre bøger om samme emne

Kan i stil og stemning sammenlignes med Alt det jeg aldrig fortalte dig og Gidsel