Lektørudtalelse
Kort om bogen
Fortællingen om hvordan dansk fagbevægelse har udviklet sig de seneste 20 år. Fra storkonflikt i 1998 til fusionen mellem LO og FTF, der i 2019 blev til FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation. For samfundsfagligt, historisk og politisk interesserede
Beskrivelse
Journalisten Poul Smidt skriver om den danske fagbevægelses nyeste historie og dens udfordringer og udvikling. Han beskæftiger sig i bogen med de seneste 20 år i fagbevægelsens historie, de kampe den har kæmpet, og de politiske angreb og indgreb, der har ændret fagbevægelsen. Fokus er blandt andet rettet mod den danske fagbevægelses rolle i en mere og mere globaliseret verden, lønkamp og kvindekamp. Derudover stilles der skarpt på fagbevægelsens ændrede rolle ved afskeden af eksklusivaftaler. Vejen til, at LO efter 117 år blev nedlagt og omdannet til FH er også et gennemgående perspektiv for historiefortællingen. Som et yderligere aspekt bliver vekselvirkningen mellem det politiske billedes faglige perspektiv, fx med statsministre som Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen også inddraget
Vurdering
Velskrevet og velkomponeret historisk formidlingsværk, der tegner fagbevægelsens nyere historie og rolle. Poul Smidt kommer vidt omkring, hvordan samfundets og de politiske vinde har skabt en større forandring for dansk fagbevægelse de sidste tyve år end i de foregående 50 år
Andre bøger om samme emne
Dansk fagbevægelses historie frem til 1950 omhandler fagbevægelsens tidlige historie